Børn kan have god gavn af zoneterapi.
For de helt små er det måske maveproblemer eller uforklarlig gråd, der skal behandles. For de lidt større kan det være hovedpine, astma, eksem og fordøjelsesproblemer.
Selve behandlingen varer 15-30 minutter afhængig af barnets alder og tilstand.
de praktiske
Barnevogn/klapvogn kan du tage med ind i behandlingslokalet, eller lade stå i venteværelset.
Det er vigtigt at du, når du bestiller tid, skriver i notefeltet, hvor gammel dit barn er. Så kan jeg gøre lokalet klar med bamser, legetøj, pusleunderlag o.a. afhængig af alder.
Og så må du for øvrigt også meget gerne skrive hvilke problemer, dit barn døjer med.
De helt små
For de helt små, vil selve behandlingen typisk ikke vare så lang tid – måske kun 10-15 minutter. Det betyder, at der er tid til at skifte ble og/eller give baby lidt at spise i forbindelse med behandlingen, hvis der er behov for det.
Hvis humøret er til at ligge på briksen, så er det det, vi gør. Men hvis man helst vil være hos mor eller far, eller ligge og sove i liften, mens jeg behandler på fødderne, så er det også fint.
De lidt større
Som udgangspunkt er du med i lokalet under behandlingen. Hvis det er i orden med barnet, er du også velkommen til at vente i sofaen udenfor kliniklokalet, så vi kan hente dig, hvis der er behov for det.
Det er selvfølgelig vigtigt at barnet er indforstået med at skulle herhen, men alligevel kan det godt give anledning til usikkerhed, for hvad er det der zoneterapi lige for noget?
Det er helt i orden at kalde det fodmassage, fodnus eller fodvelværebehandling. Det gør ikke ondt, og hvis der er noget som kilder eller er ubehageligt, så må man gerne sige til – det gør de voksne også.
Jeg plejer at sætte stille musik på, så man bare kan ligge og lukke øjnene og slappe af, når vi lige har snakket lidt sammen først, men det kan også være hyggeligt og afslappende at småsnakke under hele behandlingen.
I lokalerne hos Beauty By Waltoft
Amager Landevej 49
2770 Kastrup
4246 9312
signe@signeszoneterapi.dk